HPV kan ramme både mænd og kvinder og begge parter kan udvikle HPV-relaterede kræftformer. Begge parter kan også udvikle kønsvorter, som ligeledes er en HPV-relateret lidelse.
Både mænd og kvinder kan være smittet med HPV, uden at de får gener og uden at vide det. De kan også smitte andre. De fleste infektioner med HPV giver ingen symptomer.
Nej, Ved oralsex kan man smitte med HPV fra kønsorganer til munden og omvendt. HPV kan også smitte fra fingre til kønsdelene.
Ja, HPV-infektion på livmoderhalsen ses oftere hos kvinder, der har haft mange partnere. Det skyldes, at risikoen for at have haft en partner med HPV stiger med antallet af partnere.
Kvinder undersøges i screeningsprogrammet for at opdage celleforandringer, da celleforandringer kan være en konsekvens af HPV-infektion. HPV-infektionen i sig selv kan ikke behandles, men den kan forebygges.
HPV-infektion er ansvarlig for mere end 99% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Der er årligt mere end 700 danskere, der rammes af en
kræftsygdom, som skyldes HPV.
80% af alle seksuelt aktive mennesker vil på et tidspunkt i livet have en HPV-infektion, men fordi virus ofte ikke giver nogen symptomer, er der mange, der ikke ved, at de har en HPV-infektion.
HPV-infektion er ikke kun skyld i HPV-relaterede kræftformer såsom livmoderhalskræft og analkræft. HPV kan også føre til kønsvorter.
Hos de fleste forsvinder HPV-infektionen heldigvis af sig selv. Men hvis HPV-infektionen bliver kronisk, kan det føre til celleforandringer, der fx kan lede til forstadier til livmoderhalskræft, som uden behandling senere kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Ja, det gør den heldigvis ofte. Det er også grunden til at du kan blive smittet med HPV mere end én gang. Du kan blive smittet med den samme type igen eller med en af de andre 100 HPV-typer, der findes.
Nej, der er ingen behandling mod en allerede erhvervet HPV-infektion. Men du kan forebygge smitten ved at bruge kondom og ved vaccination mod HPV. Kondom beskytter ikke fuldstændigt mod HPV, da hudområder omkring kondomet også kan være inficeret med HPV.
Screeningsprogrammet screener for celleforandringer, der kan føre til livmoderhalskræft, men HPV kan også forårsage andre kræftformer, som fx analkræft, der ikke tjekkes ved screening.
Risikoen for en kronisk infektion afhænger af kroppens evne til at danne lokale antistoffer, som forhindrer HPV i at beskadige cellerne.
Personer med svækket immunforsvar, fx HIV-patienter og personer i behandling der svækker immunforsvaret, er i større risiko for en kronisk HPV-infektion.
Tobaksrygning og høj alder, er også risikofaktorer for kronisk HPV-infektion.
HPV-vaccination tilbydes som en del af det danske børnevaccinationsprogram, men vaccination er ikke kun forbeholdt børn. Vaccination kan hjælpe med at beskytte mod HPV, også i en senere alder.
For at få optimal gavn af vaccinen, skal man helst vaccineres inden seksuel debut, dvs. før man bliver smittet med HPV. Vaccinen kan dog også have effekt efter seksuel debut, da det ikke er sikkert at man har været smittet med den eller de HPV-typer, som er dækket af vaccinen.
Du kontakter din egen læge. Din læge vil kunne besvare de spørgsmål du har omkring HPV-vaccination af dig som voksen kvinde.