KRÆFT & HPV
Alle kan blive ramt af HPV og kræft

Du har måske hørt om HPV, livmoderhalskræft og sammenhængen mellem dem. Men HPV er andet og mere end dét.
HPV er den mest udbredte sexsygdom. Den smitter ved seksuel kontakt. Det gælder både oralsex, penetration, kontakt mellem fingre og kønsdele – og selv tungekys.
En infektion med HPV giver ofte ingen symptomer og forsvinder af sig selv.
Men i nogle tilfælde bliver infektionen vedvarende. Her kan infektionen føre til de celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft.
Der findes mere end 200 typer af HPV. Nogle HPV-typer kan føre til en række kræfttyper som blandt andet livmoderhalskræft, peniskræft, analkræft og mundsvælgkræft.
Voksne får også HPV
Hør hvad Emil har fået ud af at snakke med Anne, som fik kræft i mundsvælget på grund af HPV.
Se sammenhængen mellem kræft og HPV
Livmoderhalskræft
100 %

No Data Found
Peniskræft
50 %

No Data Found
Analkræft
88 %

No Data Found
Kræft i skeden
70 %

No Data Found
Kræft i mundsvælget
62 %

No Data Found
Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
40 %

No Data Found
At få kræft kan være en voldsom oplevelse
Her kan du høre, hvad Lisbeth tager med sig fra sin snak med Jesper, der fik kræft i mundsvælget på grund af HPV

Hør Katherine fortælle om hendes snak med Cecilie, der fik fjernet livmoderen, da hun var 33 år


Vaccination mod HPV
Vaccination kan beskytte dig mod visse HPV-typer, som kan føre til forskellige former for kræft og til kønsvorter.
Du kan som voksen også have gavn af en HPV-vaccination, selv hvis din seksuelle debut ligger flere år tilbage.
Ønsker du at høre mere om muligheden for vaccination mod HPV eller vaccinationer uden for vaccinationsprogrammerne generelt, kan du tage kontakt til apoteket, din lokale vaccinationsklinik eller din egen læge.
Vaccinationer der ikke er inkluderet i vaccinationsprogrammerne kræver egenbetaling.
Sygesikringen Danmark giver 50 % tilskud på vaccination til deres medlemmer. Er du 16-25 år, får du 75 % i tilskud.
Se, hvor du kan blive vaccineret på apoteket eller hos Danske Lægers Vaccinationsservice ved at klikke på knapperne eller bruge kortet.