Gratis HPV vaccination
til mænd fra årgang 2005
Er du en mand og født i 2005, så kan du nu blive vaccineret mod HPV-relateret kræft og kønsvorter.
Men tilbuddet gælder kun i 2025.
Hvordan foregår det?
Er du født i 2005 og er en mand – eller kender nogen, der er – kan du bestille tid hos din egen læge og blive vaccineret mod HPV. Vaccinationen er gratis og kan hjælpe med at beskytte mod HPV-relateret kræft og kønsvorter. Du kan også finde invitationen i din e-Boks.
Er du ikke en del af denne aldersgruppe, men vil du gerne forebygge HPV, så skal du selv betale for vaccinationen. Husk, at du kan få op til 75 procent i tilskud, hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark.
Hvad er HPV?
HPV er en seksuelt overført virus, som cirka 80 procent af alle seksuelt aktive danskere vil blive smittet med en eller flere gange i deres liv. HPV nedbrydes i de fleste tilfælde af kroppen, men nogle gange kan en HPV infektion udvikle sig til en kronisk infektion, som kan medføre celleforandringer og en række kræftformer. HPV kan også føre til kønsvorter.
Bliver du vaccineret, så kan det hjælpe med at beskytte mod 90 procent af alle HPV-relaterede analkræfttilfælde og 90 procent af alle tilfælde af kønsvorter.
Hvordan smitter HPV?
HPV smitter gennem slimhinder – derfor overføres virus gennem intim kontakt så som sex, oralsex, fingre til kønsdele og dybe kys.
DK-NON-01538 – 7. februar 2025