HPV og kræft

Både kvinder og mænd kan rammes af
HPV-relaterede kræftsygdomme

HPV er en seksuelt overført virus, som smitter ved seksuel kontakt. En HPV-infektion er som regel uden symptomer, og i de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv. I visse tilfælde bliver infektionen dog vedvarende, og i disse tilfælde, kan infektionen medføre celleforandringer og siden hen kræft.

Celleforandringer på livmoderhalsen og i værste tilfælde livmoderhalskræft, som følge af en HPV-infektion, er den hyppigste kræftform relateret til HPV. Men også mænd kan få HPV-relaterede kræftsygdomme såsom mundsvælgkræft, analkræft og peniskræft. Og hverken analkræft eller mundsvælgkræft er forbeholdt mænd – de kan også ramme kvinder. 

Der findes mange forskellige typer HPV, men kun omkring 13 HPV typer, især HPV-type 16 og 18, kan i sjældne tilfælde føre til udvikling af celleforandringer og kræft.

Forstadier til livmoderhalskræft

Hvert år får cirka 15.000 danske kvinder konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft.

En del celleforandringer forsvinder af sig selv, mens andre kræver behandling i form af kegleoperation. Kegleoperation kaldes også keglesnit eller konisation.

Ved en kegleoperation får man fjernet det syge væv i livmoderhalsen. Vævet bliver derefter undersøgt i mikroskop. Hvis undersøgelsen bekræfter, at der er tale om et tidligt stadie af livmoderhalskræft (kaldet stadie IA), og at alle celleforandringer er fjernet i sundt væv, så er kegleoperationen nok behandling.

Der udføres årligt 6000 kegleoperationer i Danmark. 

Hver dag rammes én kvinde af livmoderhalskræft

Danmark er det land i Norden, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft. Hvert år får cirka 375 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft – det svarer til, at mere end én kvinde om dagen bliver ramt af sygdommen. 

Der er lige mange kvinder under 50 år som over 50 år, der rammes af livmoderhalskræft. Desuden er HPV hvert år skyld i 60 tilfælde af kræft i skeden og ydre kønsorganer hos danske kvinder.

100 kvinder dør årligt af livmoderhalskræft og lige nu lever 9.000 danske kvinder med diagnosen. Enten fordi de er i behandling eller fordi de har overlevet livmoderhalskræft.

De kvinder, der overvinder kræften kan have følgevirkninger efter sygdommen og behandlingen i mange år fremover. Nogle af senfølgerne kan være at de går tidligt i overgangsalderen, at de få problemer med vandladningen, hævede ben eller vedvarende tarmproblemer. Mange oplever problemer med sexlivet og dannelse af arvæv, tørhed og smerter i skeden.

Husk din screening 
– også selvom du beskytter dig mod HPV

Hver dag rammes én dansk kvinde af livmoderhalskræft

Alle danske kvinder mellem 23-64 år tilbydes screening for livmoderhalskræft

Formålet med screening er at finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft

Tal med din læge, hvis du har spørgsmål til screeningprogrammet

Mundsvælgkræft

Flere og flere danskere har i løbet af de seneste årtier fået mundsvælgkræft.

Stigningen ses især blandt mænd, og i Danmark er det aktuelt omkring 160 mænd og 55 kvinder, der hvert år får mundsvælgkræft, som skyldes HPV. Det er omkring to tredjedele af alle tilfælde af mundsvælgkræft, der er relateret til HPV – de øvrige skyldes typisk længerevarende forbrug af alkohol og tobak.

Oftest rammer mundsvælgkræft mandlerne og den bagerste del af tungen.

Symptomerne på mundsvælgkræft kan være forskelligartede; sår i mundhulen, knuder i mundhulen, blødning fra munden, smerter, der stråler ud til kæben eller øret, hævede lymfeknuder på halsen, og problemer med at spise, er nogle af de symptomer, der kan være forbundet med mundsvælgkræft.

Analkræft

I Danmark er der hvert år omkring 90 kvinder og 40 mænd, der rammes af analkræft, som skyldes HPV.

 

Analkræft er et samlet udtryk for kræftsygdom i endetarmsåbningen eller i endetarmskanalen og ca. 90% af alle analkræfttilfælde er HPV-relateret.

 

HPV kan overføres til slimhinden i endetarmen ved analt samleje eller anden intim kontakt. Personer med mange seksualpartnere og rygere er mere udsat for at udvikle analkræft.

 

Smerte og blødning er de hyppigste symptomer på analkræft. Der kan også være svien, kløe og slimdannelse samt problemer med at holde på afføringen. I mange tilfælde kan man også selv mærke en mindre knude i området. Ved blødning og smerter fra endetarmsområdet bør man altid søge læge for at blive nærmere undersøgt.

 

Analkræft er hyppigst omkring 50-60 års alderen.

Omkring en tredjedel af alle tilfælde af analkræft ses hos mænd. Risikoen for analkræft er størst blandt homo- og biseksuelle mænd.

Peniskræft

HPV kan give peniskræft. Peniskræft er en relativt sjælden kræftsygdom som udgår fra huden på penis. Man skønner, at 50% af peniskræft-tilfældene er HPV-relateret. 

De første symptomer på peniskræft er fund af unormale knuder, et sår eller blod i urinen. Nogle har ildelugtende udflåd fra penis som et tidligt tegn. Det er vigtigt at være klar over, at sår og knuder også kan være skjult under forhuden. 

I Danmark er der hvert år 30 mænd, der rammes af peniskræft, som skyldes HPV.

HPV kan også forårsage kønsvorter

Hvad er kønsvorter?

Kønsvorter (også kaldet kondylomer) er stilkede eller blomkålslignende vorter, som er placeret på området omkring de ydre kønsdele eller endetarmen.

Hos mænd ses kønsvorter hyppigst på forhuden og penisskaftet. Hos kvinder ses de oftest på de ydre skamlæber.

HPV er skyld i 90% af alle tilfælde af kønsvorter.

HPV overføres ved sex og anden intim kontakt. 70% af partnerne til personer med kønsvorter har også kønsvorter.

Symptomerne på kønsvorter er synlige vorter på kønsdelene, oftest uden andre symptomer i øvrigt. Kønsvorterne kan dog genere, hvis de bliver store.

Hvor hyppige er kønsvorter?

Kønsvorter er en hyppig sygdom.

Omkring 1% af seksuelt aktive mænd og kvinder i alderen 18-49 år har synlige kønsvorter, og ca. 10% vil på et tidspunkt af deres liv få kønsvorter.

Hvert år behandles ca. 12.000 danskere for kønsvorter.

Hvis jeg har kønsvorter, får jeg så også celleforandringer?

Nej, kønsvorter skyldes andre HPV-typer end dem, det giver celleforandringer. HPV-typerne 6 og 11 er årsag til de fleste kønsvorter. Kønsvorter i sig selv giver ikke celleforandringer og heller ikke kræft.

HPV kan ramme alle​

Ved at beskytte dig selv, kan du hjælpe til med at beskytte andre.

Har du yderligere spørgsmål om HPV?​

Tal med din læge, hvis du har flere spørgsmål om HPV og hvordan du bedst beskytter dig selv.

Tal med din læge

DK-NON-00761 - 9. juli 2021